Ønskeseddel:
Vi har lavet en kæmpe samling af gode danske julesange, som du kan printe direkte fra vores hjemmeside.
Vores samling udgør alle de mest elskede julesange, men skulle vi have misset én, så kontakt os endelig.
Du kan se hele samlingen under “Indhold” og blot trykke på den sang du ønsker.
Der er også mulighed for at trykke på printknappen ved den enkelte og få printet sangen ud.
På den måde kan du hurtigt lave dit eget sanghæfte til juleaften.
Glædelig jul og god fornøjelse med at synge rundt om træet.
Oversigt over julesange
Bjældeklang
Vint’ren er så kort, vi må bruge hvert minut
sneen smelter bort, og så’r det hele slut.
Nu er jorden hvid og kanen, den er klar.
Så’r der altså ingen tid til nogen dikkedar’.
Bjældeklang, bjældeklang over vej og sti
kan man høre vintervejrets kendingsmelodi.
Bjældeklang, bjældeklang gennem mark og skov
farer vi på kanetur og ih, hvor er det sjov.
Over stok og sten går det rask af sted
Lottes lange ben kan ikke følge med.
Sneen falder tæt, og aft’nen stunder til,
vi er blevet trætte, og nu skal det hjemad gå.
Bjældeklang, bjældeklang, over vej og sti
kan man høre vintervejrets kendingsmelodi.
Bjældeklang, bjældeklang, sød og let musik
fylder vores kanetur med yndig romantik
Komponist: J.S. Pierpont
Tekst: Otto Leisner
Bedste blev kørt over af et rensdyr
Bedste blev kørt over af et rensdyr
da hun gik fra julebankospil.
Man si’r julemanden ikke findes,
men bedstefar og jeg ved han er til.
Hun had’ nippet lidt til gløggen,
som man gør når det er jul.
Den var spædet op med portvin.
La’ os være ærlig, hun var skidefuld.
Vi fandt henne julemorgen
der i sneen, stor og tyk.
Hun had’ rensdyrspor i panden,
og et bremsespor fra kanen på sin ryg.
Bedste blev kørt over af et rensdyr
da hun gik fra julebankospil.
Man si’r julemanden ikke findes,
men bedstefar og jeg ved han er til.
Bedstefar har taget det roligt,
sidder med sin flaske sprut,
spiller whist med onkel Hardy,
og ser Disney på TV med tante Rut.
Julen er nu ikk’ den samme,
der er tomt i vores stu’r.
Og hva’ med alle bedstes gaver,
skal de åbnes eller skal de gå retur?
Bedste blev kørt over af et rensdyr
da hun gik fra julebankospil.
Man si’r julemanden ikke findes,
men bedstefar og jeg ved han er til.
Risengrøden står på bordet,
gåsestegen fed og tyk,
og de sølv og blå stearinlys
havde stået flot til bedstes ny paryk.
Jeg har sagt til vores naboer,
får I gaver så pas på.
Ham der gi’r dem deler kane
båd’ med rensdyr og med nisser der er små.
Bedste blev kørt over af et rensdyr
da hun gik fra julebankospil.
Man si’r julemanden ikke findes,
men bedstefar og jeg ved han er til.
Bedste blev kørt over af et rensdyr
da hun gik fra julebankospil.
Man si’r julemanden ikke findes,
men bedstefar og jeg ved han er til.
Komponist: Randy Brooks
Tekst: Linie 3
Dejlig er den himmel blå
Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.
Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
som en lille stjernesol.
Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord.
Komponist: Ukendt
Tekst: N.F.S. Grundtvig
Dejlig er jorden
Dejlig er jorden,
prægtig er Guds himmel,
skøn er sjælenes pilgrimsgang!
Gennem de fagre
riger på jorden
gå vi til paradis med sang!
Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang;
aldrig forstummer
tonen fra himlen
i sjælens glade pilgrimssang.
Englene sang den
først for markens hyrder,
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er i dag en frelser fød!
Komponist: Schlesisk melodi
Tekst: B.S. Ingemann
Det kimer nu til julefest
Det kimer nu til julefest,
det kimer for den høje gæst,
som steg til lave hytter ned
med nytårsgaver: fryd og fred.
O, kommer med til Davids by,
hvor engle sjunger under sky;
o, ganger med på marken ud,
hvor hyrder hører nyt fra Gud!
Og lad os gå med stille sind
som hyrderne til barnet ind,
med glædestårer takke Gud
for miskundhed og nådesbud!
O Jesus, verden vid og lang
til vugge var dig dog for trang,
for ringe, om med guld tilredt
og perlestukken, silkebredt.
Men verdens ære, magt og guld
for dig er ikkun støv og muld;
i krybben lagt, i klude svøbt,
et himmelsk liv du har mig købt.
Det kimer nu til julefest
Velan, min sjæl, så vær nu glad,
og hold din jul i Davids stad,
ja, pris din Gud i allen stund
med liflig sang af hjertens grund!
Ja, sjunge hver, som sjunge kan:
Nu tændes lys i skyggers land,
og ret som midnatshanen gol,
blev Jakobs stjerne til en sol!
Nu kom han, patriarkers håb,
med flammeord og himmeldåb;
og barnet tyder nu i vang,
hvad David dunkelt så og sang.
Kom, Jesus, vær min hyttegæst,
hold selv i os din julefest,
da skal med Davidsharpens klang
dig takke højt vor nytårssang!
Komponist: C. Balle
Tekst: N.F.S. Grundtvig
En lille nisse rejste
En lille nisse rejste
med ekstrapost fra land til land,
hans agt det var at hilse
på verdens største mand.
Han kom til stormogulen
og der, hvor kæmpekålen gror,
men mellem alle kæmper
han tyktes ingen stor.
Da gik han ned til havet
og stirred i det klare vand; –
han smilte, thi nu havde
han set den største mand.
Komponist: Joh. Chr. Gebauer
Tekst: Chr. Gerson
En rose så jeg skyde
En rose så jeg skyde
op af den frosne jord
alt som os fordum spåde
profetens trøsteord.
Den rose spired frem
midt i den kolde vinter
om nat ved Betlehem.
For rosen nu jeg kvæder
omkap med himlens hær:
en jomfru var hans moder,
Maria ren og skær.
I ham brød lyset frem
midt i den mørke vinter
om nat ved Betlehem.
Den rose fin og lille
har dejlig duft og skær;
den lyse for os ville
og sprede mørket her;
i sandhed mand og Gud
af syndens nød og pine
han nådig hjalp os ud.
Komponist: Köln
Tekst: Thomas Laub
Et barn er født i Bethlehem
Et barn er født i Bethlehem, – Bethlehem,
thi glæder sig Jerusalem.
Halleluja, – halleluja!
En fattig jomfru sad i løn, – sad i løn
og fødte himlens kongesøn.
Halleluja, – halleluja!
Han lagdes i et krybberum, – krybberum,
Guds engle sang med fryd derom.
Halleluja, – halleluja!
Og østens vise ofred der, – ofred der
Guld, røgelse og myrra skær.
Halleluja, – halleluja!
Forvunden er nu al vor nød, – al vor nød,
os er i dag en frelser fød.
Halleluja, – halleluja!
Guds kære børn vi blev påny, – blev påny,
skal holde jul i himmelby.
Halleluja, – halleluja!
På stjernetæpper lyseblå, – lyseblå
skal glade vi til kirke gå.
Halleluja, – halleluja!
Guds engle der os lære brat, – lære brat,
at synge, som de sang i nat.
Halleluja, – halleluja!
Da vorde engle vi som de, – vi som de,
Guds milde ansigt skal vi se.
Halleluja, – halleluja!
Ham være pris til evig tid, – evig tid
for frelser bold og broder blid!
Halleluja, – halleluja!
Komponist: Tysk visemelodi
Tekst: N.F.S. Grundtvig
Glade jul, dejlige jul
Glade jul, dejlige jul,
engle daler ned i skjul!
Hid de flyver med paradisgrønt,
hvor de ser, hvad for Gud er kønt,
lønlig iblandt os de går,
– lønlig iblandt os de går!
Julefryd, evige fryd,
hellig sang med himmelsk lyd!
Det er englene, hyrderne så,
dengang Herren i krybben lå,
evig er englenes sang,
– evig er englenes sang.
Fred på jord, fryd på jord,
Jesusbarnet blandt os bor!
Engle sjunger om barnet så smukt,
han har Himmerigs dør oplukt,
salig er englenes sang,
– salig er englenes sang.
Salig fred, himmelsk fred
toner julenat herned!
Engle bringer til store og små
bud om ham, som i krybben lå;
fryd dig, hver sjæl, han har frelst,
– fryd dig, hver sjæl, han har frelst!
Komponist: Fr. Gruber
Tekst: B.S. Ingemann
Her kommer, Jesus, dine små
Her kommer, Jesus, dine små,
til dig i Bethlehem at gå;
oplys enhver i sjæl og sind
at finde vejen ind til dig.
Vi løber dig med sang imod
og kysser støvet for din fod;
o salig stund, o klare nat,
da du blev født, vor sjæleskat!
Velkommen fra din himmelsal
til denne verdens tåredal,
hvor man dig intet andet bød
end stald og krybbe, kors og død!
Men Jesus, ak, hvor går det til,
at dog så få betænke vil
den inderlige kærlighed,
der drog dig til vor jammer ned?
Komponist: J.A.P. Schultz
Tekst: Brorson
Højt fra træets grønne top
Højt fra træets grønne top
stråler juleglansen
spillemand, spil lystigt op
nu begynder dansen.
Læg nu smukt din hånd i min
ikke rør ved den rosin!
Først skal træet vises
siden skal det spises.
Se, børnlil, nu går det godt
I forstår at trave,
lad den lille Signe blot
få sin julegave.
Løs kun selv det røde bånd!
Hvor du ryster på din hånd
Når du strammer garnet,
kvæler du jo barnet!
Peter har den gren så kær,
hvorpå trommen hænger
hvergang han den kommer nær
vil han ikke længere.
Hvad du ønsker, skal du få
når jeg blot kan stole på
at du ej vil tromme
før min sang er omme.
Anna, hun har ingen ro
før hun får sin pakke
fire alen merino
til en vinterfrakke.
Barn, du blir mig altfor dyr
men da du så propert syr
sparer vi det atter,
ikke sandt, min datter?
Højt fra træets grønne top – syng selv med
Højt fra træets grønne top – tekst og melodi
Denne fane ny og god
giver jeg til Henrik.
Du er stærk og du har mod
du skal være fændrik.
Hvor han svinger fanen kækt
Børn, I skylder ham respekt
vid, det er en ære,
Dannebrog at bære.
O, hvor er den blød og rar
sikken dejlig hue!
Den skal sikre bedstefar
imod frost og snue.
Lotte, hun kan være stolt
tænk jer, hun har garnet holdt!
Det kan Hanne ikke,
hun kan bare strikke.
Børn, nu er jeg bleven træt
og I får ej mere.
Moder er i køkkenet,
nu skal hun traktere.
Derfor får hun denne pung,
løft engang, hvor den er tung!
Julen varer længe,
koster mange penge.
Komponist: Emil Hornemann
Tekst: Peter Faber
I denne søde juletid
I denne søde juletid
tør man sig ret fornøje
og bruge al sin kunst og flid,
Guds nåde at ophøje;
ved den, som er i krybben lagt,
vi vil af ganske sjælemagt
i ånden os forlyste;
din lov skal høres, frelsermand,
så vidt og bredt i verdens land’,
at jorden den skal ryste.
En liden søn af Davids rod,
som er og Gud tillige,
for verdens synders skyld forlod
sit søde himmerige,
det var ham svart at tænke på,
at verden skulle under gå,
det skar ham i hans hjerte;
i sådan hjertens kærlighed
han kom til os på jorden ned
at lindre vores smerte.
Vor tak vi vil frembære da,
endskønt den er kun ringe,
hosianna og halleluja
skal alle vegne klinge;
Guds ark er kommen i vor lejr!
thi sjunge vi om fryd og sejr,
mens hjertet sig kan røre,
vi sjunge om den søde fred,
at helvede skal skælve ved
vor julesang at høre.
Gud er nu ikke længer vred,
det kan vi deraf vide,
at han har sendt sin søn herned,
for verdens synd at lide.
Det vorde vidt og bredt bekendt,
at Gud sin søn for os har sendt
til jammer, ve og våde,
hvo ville da ej være fro,
og lade al sin sorg bero
på Jesu søde nåde?
I denne søde juletid
Som natten aldrig er så sort,
den jo for solen svinder,
så farer al min kummer bort,
når jeg mig ret besinder:
at Gud så hjertens inderlig
af evighed har elsket mig
og er min broder vorden,
jeg aldrig glemmer disse ord,
som klingede i engle-kor:
Nu er der fred på jorden!
Og blandes end min frydesang
med gråd og dybe sukke,
så skal dog korsets hårde tvang
mig aldrig munden lukke;
når hjertet sidder mest beklemt,
da bliver frydens harpe stemt,
at den kan bedre klinge,
og knuste hjerter føle bedst,
hvad denne store frydefest
for glæde har at bringe.
Halleluja, vor strid er endt,
hvo ville mere klage ?
Hvo ville mere gå bespændt
i disse fryde-dage?
Syng højt i sky, Guds kirkeflok:
Halleluja, nu har jeg nok,
den fryd har ingen lige,
halleluja, halleluja,
Guds søn er min, jeg vil herfra
med ham til himmerige.
Komponist: C. Balle
Tekst: H.A. Brorson
I en kælder sort som kul
I en kælder sort som kul
allerdybest nede,
var et prægtigt musehul
og en muserede.
Skønt de levede lidt småt,
havde musene det godt,
de gik rundt og snasked’
og blev aldrig vasket.
Seksten søde børn der var.
Nej, hvor var de spændte,
thi i dag hos musefar
var der bal i vente.
Hver en lille mus var glad,
Og til tidsfordriv på rad
sad de midt i salen,
bed sig selv i halen.
Nu en grankvist blev sat op,
musemor holdt talen,
derpå gik det hop i hop
rundt i gildesalen.
Så kom julemaden ind:
sildeben og pølseskind,
tællelys og kager,
lutter gode sager.
Fire musefrøkner små
julemaden bragte,
ostepinde ovenpå,
nå da, hvor det smagte!
men den allermindste mus,
tænk engang, det lille pus,
tålte ikke smavsen,
den fik ondt i mavsen.
Nu på ny i ring man for,
alle peb af glæde,
selv den tykke musemor
så man dansen træde.
Men da morgenstunden kom,
tænk, var hele salen tom,
for til sidst kom katten
åd dem alle atten.
Komponist: Ukendt
Tekst: Wilhelm Høm
Julen har bragt velsignet bud
Julen har bragt velsignet bud.
Nu glædes gamle og unge:
Hvad englene sang i verden ud,
nu alle små børn skal sjunge.
Grenen fra livets træ står skønt
med lys som fugle på kviste.
Det barn, som sig glæder fromt og kønt,
skal aldrig den glæde miste.
Glæden er jordens gæst i dag
med himmelkongen den lille.
Du fattige spurv! Flyv ned fra tag
med duen til julegilde!
Dans, lille barn, på moders skød!
En dejlig dag er oprunden:
I dag blev vor kære frelser fød
og paradisvejen funden.
Frelseren selv var barn som vi,
i dag han lå i sin vugge.
Den have, Guds engle flyve i,
vil Jesus for os oplukke.
Himmerigs konge blandt os bor,
han juleglæden os bringer,
han favner hver barnesjæl på jord
og lover os englevinger.
Komponist: C.E.F. Weyse
Tekst: B.S. Ingemann
Julen har englelyd
Julen har englelyd,
vi med fryd
os barnlig på Gud Fader
forlader.
Vi var i nød så længe,
dog hørte han vor bøn,
han ved, hvortil vi trænge,
vor frelser blev Guds Søn.
Thi vil vi alle sjunge
med hjerte og med tunge:
et ære være Gud
for sit julebud!
Ret i en salig tid
kom han hid.
Til levende og døde
genløde
de ord, der for så vide
til alle tider hen
om ham, som tog vor kvide
og gav os fryd igen,
gik ned for os i døden,
som sol i aftenrøden,
og stod i morgengry
op for os på ny.
Sorg er til glæde vendt,
klagen endt.
Vor glæde skal hver tunge
udsjunge.
Syng med Guds engleskare
på Jesu fødselsdag
om fred trods nød og fare
Gud Faders velbehag,
som vil al sorgen vende
til glæde uden ende,
bær os på børnevis
ind i paradis.
Komponist: A.P. Berggreen
Tekst: N.F.S. Grundtvig
Kender i den om Rudolf
Der er dådyr og rådyr
og tusinde smådyr.
Elsdyr og pelsdyr
og så er der toddy’r!
Men min øjesten,
det var Rudolf, som var en ren:
Kender I den om Rudolf,
Rudolf med den røde tud.
Han var et gammelt rensdyr,
som så højst mærkværdig ud.
Alle de andre rensdyr
lo, så Rudolf han blev flov
over sin røde næse,
det var ikke spor af sjov!
Men en tåget julenat
julenissen skreg:
“Jeg kan ikke finde vej,
Rudolf, kom og lys for mig!”
Og I kan tro, at Rudolfs
næse lyste som et fyr!
Skål for de røde næser!
Dejligt juleeventyr!
Komponist: Johnny Marks
Tekst: Poul M. Jørgensen
Kimer, I klokker
Kimer, I klokker, ja kimer før dag i det dunkle
Tindrer, I stjerner, som englenes øjne kan funkle
Fred kom til jord,
Himmelens fred med Guds Ord.
æren er Guds i det høje.
Julen er kommen med solhverv for hjerterne bange
jul med Gudsbarnet i svøb, under englenes sange,
kommer fra Gud,
bringer os glædskabens bud.
æren er Guds i det høje!
Synger og danser og klapper i eders småhænder,
menneskebørnene alle til jorderigs ender!
Født er i dag
barnet til Guds velbehag.
æren er Guds i det høje!
Komponist: H. Rung
Tekst: N.F.S. Grundtvig
Nu har vi jul igen
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske,
– nu har vi jul igen,
– og nu har vi jul igen,
– og julen varer ved til påske.
Nu har vi slædevej,
og nu kommer du til mig,
og du skal blive her så længe,
– nu har vi slædevej,
– og nu kommer du til mig,
– og du skal blive her så længe.
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske,
– nu har vi jul igen,
– og nu har vi jul igen,
– og julen varer ved til påske.
Nu har vi risengrød
og klejner og hvedebrød,
og vi har nok til mange tider,
– nu har vi risengrød
– og klejner og hvedebrød,
– og vi har nok til mange tider.
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske,
– nu har vi jul igen,
– og nu har vi jul igen,
– og julen varer ved til påske.
Vi har vor juleleg,
og fuglen sit havreneg,
og glæden hun skal vare længe,
– vi har vor juleleg,
– og fuglen sit havreneg,
– og glæden hun skal vare længe.
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske,
– nu har vi jul igen,
– og nu har vi jul igen,
– og julen varer ved til påske.
Nu har vi klokkelyd,
og nu har vi julefryd,
og det skal ingen ende have,
– nu har vi klokkelyd,
– og nu har vi julefryd,
– og det skal ingen ende have.
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske,
– nu har vi jul igen,
– og nu har vi jul igen,
– og julen varer ved til påske.
Nu har vi kirkegang,
og nu har vi julesang,
og julen varer ved til påske,
– nu har vi kirkegang,
– og nu har vi julesang,
– og julen varer ved til påske.
Komponist: Ukendt
Tekst: Mads Hansen
Når du ser et stjerneskud
Når du ser et stjerneskud
lad dit ønske flyve ud,
da vil alle stjerners herre
høre dig.
Bare du af hjertet tror,
da er ingen bøn for stor
når et stjerneskud, der falder
på din vej.
Skæbnen selv
er da din lykkes smed,
den smiler til dig ned
fra himlens stjerner.
Når du ser et stjerneskud,
da er det et himlens bud
om at du skal vinde,
hvad du ønsker dig.
Komponist: Leigh Harline
Tekst: Mogens Dam
På loftet sidder nissen med sin julegrød
På loftet sidder nissen med sin julegrød,
sin julegrød, så god og sød,
han nikker, og han spiser, og han er så glad
for julegrød er hans bedste mad.
Men rundt omkring står alle de små rotter,
og de skotter, og de skotter:
“Vi vil så gerne ha’ lidt julegodter,”
og de danser, danser rundt i ring.
Men nissefar han truer med sin store ske:
“Vil I nu se at kom’ af sted,
for jeg vil ha’ min julegrød i ro og fred,
og ingen, ingen vil jeg dele med.”
Men rotterne de hopper, og de danser,
og de svinser, og de svanser,
de kikker efter grøden, og de standser,
og de står om nissen tæt i ring.
Men nissefar han er en lille hidsigprop,
og med sin krop han gør et hop:
“Jeg henter katten, hvis I ikke holder op,
når katten kommer, skal det nok bli’ stop.”
Så bliver alle rotterne så bange,
åh, så bange, åh, så bange,
de vender sig og danser et par gange,
og en, to, tre, så er de væk!
Komponist: Otto Teich
Tekst: Margrethe Munthe
Santa Lucia
Nu bæres lyset frem
stolt på din krone
rundt om i hus og hjem
sangen skal tone
Nu på Lucia-dag
hilser vort vennelag
Santa Lucia, Santa Lucia
Her ved vor ønskefest
sangen skal klinge
gaver til hver en gæst
glad vil du bringe.
Skænk os af lykkens væld
lige til livets kvæld
Santa Lucia, Santa Lucia
Komponist: Alex Garrf
Tekst: Ukendt
Sikken voldsom trængsel og alarm
Sikken voldsom trængsel og alarm,
det er koldt, og man må gå sig varm.
Lygten tændes klokken fire alt,
det skal være aften med gevalt.
Midt på gaden sælges træer og frugt,
se butikken, hvor den stråler smukt!
Varer kan man få i tusindvis,
tænk Dem bare, under indkøbspris.
pris, pris, pris, pris, pris, pris,
tænk Dem bare, under indkøbspris,
pris, pris, pris, pris, pris, pris,
tænk Dem bare, under indkøbspris!
Pyntet smukt af en usynlig hånd
står nu træet der med lys og bånd.
Døren åbnes, og man strømmer ind,
kredsen sluttes med begejstret sind.
Børnene, de hoppe rask af sted,
bedstefader, han er også med;
lad os tage del i deres sang,
brødre, vi var også børn engang.
gang, gang, gang, gang, gang, gang,
brødre, vi var også børn engang,
gang, gang, gang, gang, gang, gang
brødre, vi var også børn engang.
Juleaften, oh hvor er du sød,
så skal alle folk ha’ risengrød –
æbleskiven bliver flittigt vendt,
gåsestegen er til bageren sendt.
Bonden sidder tidligt ved sit fad,
sikken Guds velsignelse af mad;
lænkehunden selv får dobbelt sul,
den skal også vide, det er jul.
jul, jul, jul, jul, jul, jul,
den skal også vide, det er jul,
jul, jul, jul, jul, jul, jul
den skal også vide, det er jul.
Når man ikke er en doven krop,
står man julemorgen tidlig op.
Klokken kimer, gaden er så glat,
kirken lyser i den stille nat.
Indenfor er sang og festlig fred,
og man føler sig så vel derved,
allerhelst når præk’nen ikke dur
thi så får man sig en lille lur!
lur, lur, lur, lur, lur, lur,
thi så får man sig en lille lur,
lur, lur, lur, lur, lur, lur
thi så får man sig en lille lur.
Du, som skænkte os den skønne fest,
hvad der båder os, det ved du bedst.
dog har jeg det håb, at før jeg dør
du ej nægter mig en vis favør:
Drej kun universet helt omkring,
vend kun op og ned på alle ting,
jorden med, – thi den er falsk og hul, –
rør blot ikke ved min gamle jul!
Jul, jul, jul, jul, jul, jul,
rør blot ikke ved min gamle jul!
Jul, jul, jul, jul, jul, jul
rør blot ikke ved min gamle jul!
Komponist: Emil Horneman
Tekst: Peter Faber
Velkommen igen, Guds engle små
Velkommen igen, Guds engle små,
fra høje himmelsale,
med dejlige solskinsklæder på,
i jordens skyggedale!
Trods klingrende frost godt år I spå
for fugl og sæd i dvale!
Vel mødt under sky på kirkesti,
på sne ved midnatstide!
Udbære vor jul ej nænner I,
derpå tør nok vi lide.
O, ganger dog ej vor dør forbi,
os volder ej den kvide!
Vor hytte er lav og så vor dør,
kun armod er derinde,
men gæstet I har en hytte før,
det drages vi til minde.
Er kruset af ler, og kagen tør,
deri sig engle finde!
Med venlige øjne himmelblå,
i vugger og i senge,
vi puslinger har i hver en vrå,
som blomster gro i enge.
O, synger for dem, som lærker slå,
som hørt de har ej længe!
Så drømme de sødt om Bethlehem,
og er det end forblommet,
de drømme dog sandt om barnets hjem,
som lå i krybberummet.
De drømme, de lege jul med dem,
hvis sang de har fornummet!
Da vågne de mildt i morgengry
og tælle mer ej timer!
Da høre vi julesang på ny,
som sig med hjertet rimer.
Da klinger det sødt i højen sky,
når juleklokken kimer!
Da vandre Guds engle op og ned
på salmens tonestige!
Da byder Vorherre selv Guds fred!
til dem, den efterhige!
Da åbner sig himlens borge-led,
da kommer ret Guds rige!
O, måtte vi kun den glæde se,
før vore øjne lukkes!
Da skal, som en barnemoders vé,
vor smerte sødt bortvugges!
Vor fader i himlen! lad det ske!
lad julesorgen slukkes!
Komponist: A. P. Berggreen
Tekst: N. F. S. Grundtvig
Vær velkommen, Herrens år
Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Julenat, da vor Herre blev fød,
da tændte sig lyset i mørkets skød.
Velkommen, nytår, og velkommen her!
Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid.
Påskemorgen, da Herren opstod,
da livstræet fæsted i graven rod.
Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Pinsedag, da Guds ånd kom herned,
da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed.
Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Herrens år med vor Guds velbehag
nu bringer os glæde hver Herrens dag.
Velkommen, nytår, og velkommen her!
Komponist: A.P. Berggren
Tekst: N.F.S. Grundtvig